Hillerød Kommune

Misbrug i Overdanmark og Underdanmark - Foredrag med Lisbeth Zornig og Lotus Turell for Hillerø


Dato og tid

Mandag d. 21. november 2016 kl. 15:30 til 18:30

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 16. november 2016 kl. 12:00

Sted

Støberihallen
Nordstensvej 1
3400 Hillerød
Denmark

Arrangør

Hillerød Kommune
+45 72323469
abre@hillerod.dk

Hillerød Kommune inviterer til gå-hjem-møde for borgere, foreninger og medarbejdere i Hillerød Kommune.

Hvordan overlever man en ”brændt barndom” – en opvækst uegnet for børn? Det taler Lotus Turell og Lisbeth Zornig Andersen om i Støberihallen den 21. november kl 15.30-18.30.

Fælles for de to kvinder er en barndom med misbrug og omsorgssvigt. Og en vilje til at bryde med deres familiers mønstre. Den ene er vokset op i den kreative overklasse i København med kendte forældre, den anden er vokset op i udkantsdanmark i Nakskov på Lolland. Sammen fortæller de to om misbrug i Overdanmark og Underdanmark.

Hillerødborgere, foreninger/organisationer og medarbejdere i Hillerød Kommune inviteres til dette spændende foredrag og til at være med til at sætte fokus på alkoholvaner og de konsekvenser, et overforbrug kan få for familien.

Du kan også møde Lænken, TUBA, Anonyme Alkoholikere og Ungerådgivningen ved Hillerød SSP, der alle tilbyder enten rådgivning eller behandling på alkoholområdet.

”Hillerød Kommune ønsker, at alle borgere har sunde alkoholvaner, og at ingen tager skade af andres forbrug af alkohol. Derfor har vi inviteret de to spændende og vidende oplægsholdere, og jeg glæder mig til at blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe mennesker, som kæmper med alkoholoverforbrug og deres familier,” lyder det fra formand fra Sundheds- og socialudvalgsformanden Christina Thorholm.

Det er gratis at deltage, og vi byder på kaffe, the og en sandwich. Sidste tilmeldingsfrist er den 16. november 2016. For nærmere information, kontakt arrangør i Ældre og sundhed Anne Bregenov-Larsen pr. mail abre@hillerod.dk.

Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Hillerød Kommune
+45 72323469
abre@hillerod.dk